Spinning Wheels er en af landet ældste motorcykel touring klubber. Det startede i sommeren 1971, hvor nogle unge, som havde motorcykler på hjernen men ingen penge, gik og rodede med de motorcykler, man nu kunne opdrive på den tid. De var ikke helt nye, og mange af dem ikke særlig driftsikre, men det var motorcykler.
Det var mest engelske mærker som Triumph – BSA – Norton og Sunbeam. En tysk BMW var der også.
Mødestedet var ”På fabrikken”, det var et lille værkstedsrum som Morten havde til rådighed i den gamle tjærefabrik på Godthåbsvej i Skive, der blev der skruet – malet – pudset – justeret og tunet og det foregik i røg og larm, alt imens man kritiserede hinandens modeller. Det var vigtigt, at maskinen kunne køre og det skulle gerne lyde af noget, så der blev fremstillet ”talerør”, som blev monteret i stedet for lydpotter. Gad vist om min nedsatte hørelse stammer derfra. Når der skulle testes, foregik det gerne i Frederiksgade, som dengang var en af byens hovedgader. I dag kan det være svært at forestille sig, at det kunne lade sig gøre, at stampe sig op gennem Frederiksgade på en Triumph Tiger med fri udblæsning, to ud i ingenting, nå op på 100 km/t og foretage en kraftig nedgearing inden man blæste ud af Holstebrovej. Jo det kunne man gøre flere gange i træk, men så skulle man også passe på ikke at blive ramt af en spadserestok, svunget af en eller anden døv og bevægelseshæmmet ældre fodgænger.
Sommeren 1971 var en god sommer med op til flere dage uden regn. Det medførte at vores lille flok deltog i flere motorcykeltræf. Nogle endda flere km udenfor Skive. Ved disse træf lærte de, som nåede frem, at der i større byer var klubber kun for motorcyklister. De lærte også mange andre ting, bl.a. at det var praktisk at medbringe et telt, så man kunne sove i tørvejr.
Derfor fik man et udtjent villatelt, fordelt på flere bagsæder, bragt med til Falketræffet på Kalø ved Genner i Sønderjylland (der skulle jo ligge mange i det). Det gjorde der også denne nat, og jeg ved ikke, om det var den lange køretur (læs dagsrejse), eller om det var maden (læs øl), men jeg er blevet fortalt, at man i løbet af natten blev nødt til at lægge en person udenfor, på grund af at han hele tiden kaldte på Ulrik. Ifølge annalerne var der slet ikke nogen i teltet med dette navn.
Der var også et sted mere, hvor man kunne mødes! Når man havde fået sin løn, kunne man starte modellen og køre ned til Eldorado, et værtshus der blev drevet af Sheriffen. Han havde ikke noget imod, at tøjet duftede af olie og benzin. Vi havde en afdeling næsten for os selv. Der kunne vi så sidde og prale med, hvor hurtig vi kunne køre, og det var ikke topfarten, men hvor hurtig man kunne køre ud til Højslev Kro og tilbage igen. Eller hvor meget man kunne nå op på fra krydset og til Eldorado.
Det var ikke altid sandt, det der blev sagt, men bare det var spændende, så gjorde det ikke noget.
Sommeren gik, flokken voksede, og på et tidspunkt kom ideen om at lave en klub, men først i februar 1972 afholdtes der en stiftende generalforsamling. Det var selvfølgelig på Eldorado.
Det første rigtige klubhus var et gammelt husmandssted i Bilstrup ved Skive. Der var ikke meget plads, så der måtte laves en medlemsbegrænsning på 30 medlemmer. Denne regel blokkerede for mange nye medlemmer og der startede flere andre klubber i lokal området. Der var ikke meget samarbejde, men der var heller ikke nogen rocker krig. Vi afholdte også fælles træf med en anden Skive klub med det flotte navn " Gentle Drivers". De havde bedre plads så det blev afholdt ved deres klubhus på Herningvej.